17 februar, 2013

Josephine Bergsøe

Der er nogle, der siger at man ikke kan være forelsket i ting, men de har tydeligvis aldrig set Josephine Bergsøes smykker.

Luk lige øjnene, og forestil dig Aladdins hule fyldt med guld, sølv og funklende ædelstene i alle farver - sådan er Josephines smykker! Jeg er så heldig, at Livgarderen flere gange har forkælet mig med gaver fra Josephine Brgsøe - her er nogle af dem.

Det første billede viser den kærestering, jeg fik af Livgarderen lige før han skulle udsendes for anden gang. Vi er efterfølgende blevet gift, men da kæresteringen for mig er en "for evigt ring", har jeg ikke lyst til at skifte den ud med en reel vielsesring. Heldigvis for mig, er Livgarderen ret opfindsom, så han fandt da bare en anden "vielsesring" at fri med...(se længere nede i indlægget).


Ring fra Josephine Bergsøe
Kærestering fra Josephine Bergsøe

Den anden ring er af samme type - en bred sølvring, som jeg faktisk selv har været med til at designe. Noget som Josephine heldigvis er med på. Ringen har en guldindfattet perle og en guldindfattet diamant, som symboliserer min bløde og min hårde side. Terapeuten & Tekstforfatteren om I vil.

Aladdin ring fra Josephine Bergsøe

Herunder er så et billede af min "vielsesring" Som nævnt først i indlægget, så havde jeg besluttet mig for at beholde min kærestering - også efter at vi var blevet gift, fordi den er symbolet på vores forhold. Derfor valgte Livgarderen at fri til mig med dette fuldstændigt vidunderlige armbånd fra Bergsøe Jewlery. Det er en sort Tahiti-perle og en guldindfattet diamant på lædersnor, og det har stort set siddet på mit højre håndled siden vores bryllupsdag 25. august 2012. Så smukt!


Armbånde med Tahitiperle og diamant - Josephine Bergsøe
Lædersnor, Tahitiperle og guldindfattet diamant

Nu skal man jo ikke holde op med at drømme, bare fordi man har fået noget af det, man drømmer om, så her får I lige et billede af det, jeg drømmer om lige nu. Det kan sammenfattes i et enkelt ord: Suk!

Amazone armbånd fra Josephine Bergsøe
Amazonearmbånd fra Josephine Bergsøe





Ingen kommentarer:

Send en kommentar